VacuuMate

Et intelligent vakuumplan til maskinbearbejdning
Forøg effektiviteten og reducer produktionstiden

SIMPEL OG HURTIG OPSPÆNDING

VacuuMate er et nyt type vakuumplan der automatisk tilpasser sig emnets geometri, så der kun suges vakuum der hvor det er relevant.

Det betyder at du altid kan opspænde nye emner på få sekunder, uden at tage højde for emne og bearbejdning.

De tilhørende topsheets gør gennemgående bearbejdning nemt, så du slipper for flere opstillinger og efterbearbejdning.

VacuuMate er designet til professionel maskinbearbejdning, med maksimal holdekraft og stabilitet.

DYNAMISK VENTILSTYRING

VacumMate består af hundredevis af Vaerks' patenterede mikroventiler, som automatisk lukker af for gennemgående luftstrømme.

De individuelt styrede vakuumkanaler sikrer en høj holdekraft uanset emnets geometri, og den automatiske styring betyder at du sparer tid på opsætning og undgår fejl.

NYE MULIGHEDER

Vaerks' Topsheet teknologi giver mulighed for gennemgående bearbejdning uden at beskadige vakuumplanet. Det betyder færre opspændinger og mindre efterbearbejdning.

Uafhængighed af geometri betyder også at planet har mange flere anvendelsesmuligheder end traditionelle vakuumplaner. Benyt f.eks. tabs til at opspænde mange små emner på én gang.

PLUG & PLAY

Fordi VacuuMate altid lukker 100% tæt, er der ikke behov for store kostbare vakuumpumper. VacuuMate ControlBox genererer vakuum fra trykluft, og monteres nemt i bearbejdningscenteret.

Opspændingstilbehør gør det nemt at vælge en løsning som passer til eksisterende udstyr. Vælg Vice Mount til opspænding i skruestik, Clamp Mount til T-slot clamping.

EKSTRA FUNKTIONALITET

Flere VacuuMate planer kan seriekobles til en form som passer til dine behov, eller du kan lave opsætninger som tillader bearbejdning af store emner fra siden .

De integrerede sidestop gør det desuden nemt at opspænde emner mod et fast nulpunkt.

VacuuMate  kræver ingen vedligeholdelse og den plane overflade gør det hurtigt at rengøre for spåner og snavs. 

 Control Box

kr.  4.000

VacuuMate
250mm x 300mm

kr.  12.000

Vice Mount

kr.  1.500